WEEKENDEN: COPENHAGEN SONGWRITERS FESTIVAL

22/07-2020

Sangskrivermiljøet i København er i rivende udvikling. Copenhagen Songwriters Festival har på 11. år understøttet det opblomstrende miljø, der bliver ved at spire og forgrene sig. På denne augustaften kan du opleve et mangfoldigt udpluk af sangskrivere fra det danske og nordiske miljø, der selv skiver tekster og melodier med hver deres udtryk, til hver deres performance.

https://www.facebook.com/events/287659405809170/

https://billetto.dk/e/weekenden-copenhagen-songwriters-festival-billetter-458058

Entré: 50 kr.

Kom og oplev og vær med til at fejre sangskriverkunsten og miljøet. Bliv rørt, bliv inspireret fra den bedste homegrown musik, der kommer lige fra hjertet.

Line-up:

  • Bo Evers
  • Søren Manscher
  • Liva Mo

Søren Manscher er ung sangskriver med masser af ros i bagagen for sit debutalbum fra 2019 “Det er balancerne, der holder sammen på det hele”. Det er hverdagspoesi, med historiefortællingen i højsædet, når han drager rundt i landet med sin guitar, synger om blafferture fra Aarhus Havn, skraldeture i Gentofte, til en undren om naboernes ikke eksisterende sexliv. I efteråret 2019, var han support for Søren Huus, der er kæmpe fan af den unge sangskriver. Du har måske hørt nummeret “Jeg ser lagener blafre i vinden” der er flittigt spillet på P4.

Liva Mo sanger og sangskriver, bevæger sig i melodiøs alternativ pop, med sødmefuld melankoli. Lyduniverset er minimalistisk med de små detaljer, musikken omfavnes i alt sin enkelthed, med et åbent hjerte og et nysgerrigt sind. Hun har netop debuteret med singlen Grief, en melankolsk popballade, der handler om at omfavne og acceptere sorg. En rørende personlig og overbevisende debut, både som komponist og vokalist.

Bo Evers sange har efterhånden begået sig i mange meget forskellige konstellationer. I Chief 1’s radiohit-produktioner, i sigøjner-svingende live-versioner i selskab med sine gypsy-venner på fem Danmarksture, og i et bredere lydbillede i selskab med den akustiske kvintet Modspil. Uanset indpakningen, udspringer og udklækkes sangene dog alle fra samme sted: Når Bo Evers sidder alene med sin guitar. Denne tur byder på en unik mulighed for at opleve mange af hans sange, både de kendte og de mindre kendte, i deres nøgne grundform. Kun akkompagneret af hans finurlige fingerspil, hans stemme og måske en enkelt røverhistorie eller to om sangenes ophav. Forvent en rørende og svingende aften med intimitet, humor, alvor og eventyr.


OFFICIAL CANCELLATION

16/04-2020

Sadly, due to the Corona-Pandemic and the danish Primeminister cancelation of all festivals this coming summer, including the month August, the board of the festival has decided to cancel the normal edition of the Copenhagen Songwriters Festival this year.

We are working hard to create an online-streaming festival and we will do all we can to make this happen.

News will come as soon as they arrive.

Be Safe