FØRSTE NAVNE TIL CSF’18 / FIRST NAMES FOR CSF’18
12/06-2018
Så er vi klar med de første navne til 10. udgave af Copenhagen Songwriters Festival.
Når festivalen i år indtager Onkel Dannys Plads fra 29. august til 2. september, så kigger den forsat fremad, men ser også tilbage, når nogle af de unge talenter fra tidligere år, som siden har etableret sig på musikscenen, inviteres tilbage til festivalen.
Blandt de navne der er klar til årets Copenhagen Songwriters Festival finder man:
Line Bøgh der folder sine florlette popsange ud, i et stilsikkert poetisk tekstunivers. Live benytter Line sig af vokal loops, omnichord og lydflader, som bringer et distinkt elektronisk lag ind i lydbilledet under hendes egen sang og klaverspil. På festivalen optræder Line sammen med den visuelle kunstner Christian Gundtoft der projicerer live animation og tegninger op omkring Line. Det er blevet rigtig godt modtaget i Tyskland både af publikum og anmeldere. Line er netop hjemvendt fra turne i Tyskland og inviteret på endnu en i Juni. Glæd jer til koncerten med Line Bøgh og oplev gåsehuds øjeblikke – som Magasinet Outscapes skrev i Marts.
Den britiske sangerinde Kirsty McGee har med et unikt mix af jazz, folk, gospel og americana forlængst slået sit navn fast på tværs af Atlanten. Med syv udgivelser bag sig og et væld af priser er hendes musik blandt andet blevet udråbt som “En stille triumf” af musik magasinet Roots og “Helt fantastisk, mindeværdig” af BBC. Da Danny Boyle inkorporerede sangen “Sandman” som en musikalsk hjørnesten i
2014 thrilleren Trance, blev Kirsty med ét ført ud til et endnu bredere publikum.
Koncerten på Copenhagen Songwriters bliver Kirsty McGees danske debutkoncert. Dette til trods for, at hun har en kærlighedssang om København på hendes kommende album sat til udgivelse i 2019.
Vi glæder os til at fejre de danske og internationale sangskrivere sammen med publikum.